I 1970'erne arbejdede jeg på Grønland ved bjergværket "Den Sorte Engel".

Sdr. Strømfjord SAS-flyet fra København, passagerne til Grønland er gået fra borde og de nye passagerer til Danmark går ombord, turen tog omkring 4½ time. Der var den pudsighed at der også var en tidsforskel på 4 timer, så vi landede ca. på samme tidspunkt, som vi vi fløj fra København - nemlig ved 12-tiden

En Sikorsky S-61 helikopter i Søndre Strømfjord, det skete sjældent at vi fløj videre med disse store helikoptere, ofte var det Sikorsky S-58, nogle maskiner som havde fløjet i Vietnam under krigen, der bragte os 4 timer og 600 km længere nordpå via Jakobshavn

Vejskilt til hele verden - afstanden i flyvetimer, skiltet er velkendt af alle som kommer gennem lufthavnen i Sdr. Strømfjord som dengang også husede den amerikanske base "Sonder Strom"

Jacobshavn by ud over fjorden som byen tog sig ud fra mit hotelværelse på Hotel Hvide Falck. Billedet er taget d. 24  januar 1976

Maarmorilik set fra luften, det er taget fra den øverste platform hvor man kørte ind i minen med bjergbanen. Det var på det tidspunkt den højeste beliggende mine i verden, nemlig 600 meter over havets overflade

Fjorden ved Maarmorilik ved havblik.
Når vejret var stille, var det som regel meget stille, men på bare et kvarter kunne vejret fuldstændig ændre karakter, det var meget fascinerende.

Minebyen Maarmorilik
set fra en helikopter ude
over fjorden

Bjergbanen eller hoisten op til minen, i de første år havde vi to små mandskabskabiner som vi så  udskiftede med en saltvandstank, når alle folk på et skift var kørt op i minen.
De to gutter er i øvrigt Asger og Bengt

Mig selv ved kontrolpulten i hoisten (svævebanen). 
De sidste halvandet år i Maarmorilik, hørte jeg med i det team der kørte hoisten. 
Det skete at vi måtte stoppe banen hvis det blev storm (Windspeed) og så kunne de der var i minen, sagtens være tvunget til at blive deroppe i det meste af et døgn

Otto Kongerslev
 

Gerner

Vilfred

Aftegningen på bjerget gav navn
til minen, da billedet er taget
ved vintertide er det en smule
svært at se aftegningen på dette
billede

Med den gamle personbane på vej
op til minen, de to store huller
lidt ude til venstre er dog til
malmbanen, det var den der
transporterede malmen ned
på jorden til Møllen, eller opberedningsanlægget, hvor den blev forarbejdet

I et af minens lunchroom, jeg selv forrest. Dette er lunchrummet på "600 meteren" - i daglig tale, det var serviceplanet, selve brydningsområdet lå 100 meter højere oppe

På vej ind i drift 3. Minegangene på 600 m niveau kaldtes for drifter, billedet er taget i drift to, og de to gutter, Asger og Bengt, er på vej ind i det vi kaldte drift 3, hovedgangen på vores plan

Drift 2, helt fremme ser vi det sted hvor de to fyre fra før drejer til højre. Inde til venstre ses vores varehus og til venstre efter varehuset er der en trævæg ind til vores"First-Aid"-(førstehjælpsrum).

Miners på job oppe i selve minen. Først blev der boret en masse huller i en ganske bestemt rækkefølge, derefter blev borehullerne fyldt op med sprængstof, oftest dynamit og amex, derefter forbundet elektrisk og så kunne der sprænges - eller skydes som, vi sagde

Malmbanen med den nye personkabine sat på, det var jo nærmest ren luksus for dem som skulle i minen
 

Ny personbane igen
 

Ny personbane igen

For foden af "Englen" med
Maarmorilik i baggrunden.
Faktisk er det min kollega
Martin der står der midt i
.
 

Udsigt fra Maamorilik ud af fjorden ved vintertide - storslået ikke sandt!

Vi havde en velassorteret butik i
Maarmorilik, og her er det vores
købmand Svend der får sig en
snak med en af kunderne. Det
hele var faktisk rimeligt billigt,
  f.eks. kostede en flaske
"Canadian Club" whisky kun 30 kr,
  senere blev der så indført spiritus-
rationering og så var det slut
 

Sankt Hans 1976 foran appartement,
funktionærboligerne. Vi er i gang med
at synge midsommervisen foran bålet,
faktisk står jeg selv lige midt i billedet
med lyseblå cowboy bukser og bøjet
venstreben
 

Der blev danset på et par flåder der var lagt ud i vandet, på den yderste flåde var der overdækket med borde og stole, så man kunne sidde ned og nyde et eller andet drikkeligt

Sniger Hans og jeg på lokomotiv i minen

Påskefrokost er ved at blive rettet til, det er vores kok Erik Skarvil man ser på billedet

Herover er det så julefrokost der er dækket op til, udover de ca. 300 fast ansatte, var der mange der havde deres familier på besøg i julen, Greenex betalte alt incl. rejsen for familien, så vi var faktisk temmelig forkælede, selvom der var mange der ikke kunne se det

 - og så er der da også det lmindelige frokost-bord til hverdag, hvis nogen gik sultne fra
bordet, var det bestemt deres eget problem

Til jul var der alt hvad man kunne ønske sig af lækkerier, konfekt, chokolade, kransekage, lagkage, frugt o.s.v.

Bunkhouse 7 hvor jeg boede til sidst, det var den sidste af 3 lignende barakker der blev bygget, det var ren svir at komme til at bo der, det kræved en vis anciennitet - af samme årsag blev det også kaldt "De Gamles Hjem",

Fra min stue, min skrivepult, der er blevet skrevet utallige breve her. Jeg sendte i hvert fald 4-5 breve hver eneste dag hele året rundt. Et af dem var så stort at jeg måtte sende det som pakke, det var på 47 tætskrevne A-4 ark - stik den!

Stuen fra en anden vinkel, med lidt lampetter og billeder på væggen, så følte man sig faktisk hjemme og savnede egentlig ikke Danmark

Man måtte jo have både TV og musik.
Fjernsynet er gået til for mange år
siden, men anlægget spiller stadig
fortrinligt og kan spytte 400 watt ud
i kvadrofoni, men i dag er det mit
barnebarn der har det.

Sikorsky-S58 lander i Maarmorilik, i øvrigt med min far og mor ombord, de var på besøg deroppe sommeren 1977, Børge "heliport" står og tager imod.

Klik her for at se flere billeder fra Grønland